Niviaq Korneliussen

Foreningen-Rigsfaellesskabet.com

mail@foreningen-rigsfaellesskabet.com

Kontakt tlf: + 45 71758269

Indlæg fra Niviaq Korneliussen

25.11.2014

 

En afvikling er IKKE en løsning.

 

Som grønlænder har jeg hørt en masse forfærdelige ting om danskere. Ja, det har været en hektisk tid for de grønlændere, der er blevet ramt af kolonialismen, og det ærgrer mig selvfølgelig, at så mange personer har udviklet et hadsk forhold til Danmark, på grund af de ting, de har været ”ofre” for, da Danmark stormede ind i vores land, og som en ødelæggende tornado, rev alt med sig.

 

Nu er tiderne heldigvis anderledes.

 

Grønland har et stærkt sprog. Grønland har en flot kultur. Grønland har et samfund, som vil det bedste for udviklingen mod et selvstændigt land. Men husk nu det her: En afvikling af forholdet mellem Grønland og Danmark er ikke ensbetydende med, at vi kommer et skridt nærmere mod et selvstændigt Grønland. Tværtimod. Det betyder, at vi prøver at adskille et folk, et blandet folk, som aldrig nogensinde vil kunne skilles ad. Tænk på de grønlændere, som har dansk som modersmål. Tænk på de danskere, som er vokset op i Grønland. Tænk på, hvor mange liv vi ville ramme, i et unødvendigt og skadeligt forsøg på at ”vaske” Danmark af Grønland.

 

Let’s get this straight. Vi ønsker alle, at Grønland bliver et selvstændigt land med en selvbærende økonomi. Jeg taler for begge lande, for jeg har endnu ikke hørt andet fra begge parter.

 

Let’s get another thing straight. En afvikling er IKKE en løsning. En afvikling er det modsatte af udvikling. Jeg snakker om hvilken som helst udvikling, herunder også Grønlands udvikling - bare for at gøre det TYDELIGT. En afvikling vil skabe endnu mere splid både internt i det grønlandske samfund og i forholdet mellem Grønland og Danmark. Forvirring. Utryghed. Vi ved jo alle, at det ikke er det, vi ønsker. Vel?

 

Hvad gør vi så, når vi konstant er vidne til et evigt modstrid mellem vores lande? Hvad gør vi, når vi alt for ofte møder racisme fra begge sider? Hvad gør vi, når vi fra Grønlands side, tror, at den bedste løsning for udviklingen af vores land er en fuldstændig løsrivelse fra Danmark? Hvad gør vi, når vi fra Danmarks side, synes, at Grønland er en belastning, som hurtigst muligt skal gemmes godt og grundigt væk?

Hvor ligger problemet? Vores kultur, sprog og folk er som Venus og Mars. Vi er vidt forskellige, det er ikke til at tage fejl af. Vi har for meget fokus på vores hårde fortid. I Grønland har vi en meget stærk trang til at bevise, at vi selv kan styre vores land. I stedet for at bruge kræfter på at modbevise Danmark med en løsrivelse, burde vi have fokus på, hvordan vi kan forbedre forholdene i Grønland, så vi kan få en mere selvbærende økonomi. I Danmark har man mistro til, at Grønland kan klare sig selv. I stedet burde man have tro og tillid til et samfund, som prøver sig frem. Alle de indgroede forestillinger og fordomme fra begge sider hæmmer samarbejdsmulighederne mellem landene.

 

Igen. Vi er vidt forskellige. Men det behøver ikke at betyde, at der ikke er mulighed for samarbejde. Der er meget på spil i Grønland, og vi har brug for nogle trygge og velkendte samarbejdsforhold, så udviklingen af vores land kan foregå så godt og gennemtænkt som muligt. I Grønland skal vi først og fremmest have større fokus på de indre, sociale problemer. I stedet for et evigt forsøg på en umulig adskillelse, skal vi bruge kræfterne på at løse de vigtige problemer. Danmark skal have en bedre forståelse for, at kolonitiden har beskadiget meget. Det danske samfund skal få bedre kendskab til Grønland. Uvidenheden er med til, at man i Grønland tager endnu mere afstand fra Danmark.

 

En afvikling af forholdet mellem vores lande er IKKE forbundet med selvstændighed. En afvikling er IKKE forbundet med aflastning. Danmark har brug for Grønland, så meget som Grønland har brug for Danmark.

 

Vi har en hård fortid sammen. Vi har et elendigt forhold i dag. Vi kan dog ikke vende ryggen til hinanden. Vi er et blandet folk. Vi er forbundet. Selvom vores forhold ikke er det bedste, kan vi ikke skilles og gå hver til sit. Lad os i stedet sætte plaster på sårene og kæmpe for et rigsfællesskab, der vil være til gavn for begge folk. Løsningen er viden. Det er forståelse. Det er gensidigt respekt. Det er et samarbejde. Lad os give os selv mulighed for at skabe en fremtid sammen. Lad os lave gode minder sammen. Lad os blive stærke sammen.

 

Niviaq Korneliussen