Weekendavisen

Foreningen-Rigsfaellesskabet.com

mail@foreningen-rigsfaellesskabet.com

Kontakt tlf: + 45 71758269

Indlæg i Weekendavisen

Debat: Flere samlere og færre splittere

Weekendavisen | 14.11.2014

 

Grønlands valg. Det er næsten, som om grøftegraveri er blevet en sport blandt politikere i flere partier, for at tydeliggøre forskellene imellem sig i en meget traditionel valgkamp. Med det er bare ikke tid til mere splittelse, men tid til samling.

 

af MICHAEL BINZER & NAUJA LYNGE tidligere adm. direktør for Air Greenland og Tele-Post & formand for Foreningen Rigsfællesskabet

 

Landstingsvalget 28. november bør handle om at se, hvad hvert enkelt menneske kan bidrage med. Det grønlandske samfund har i fremtiden brug for alle de menneskelige ressourcer, uanset om man er dansk, hel, halv, kvart eller 16. dels grønlænder, ung eller gammel.

Hvis vi skal udvikle vores land, har vi hårdt brug for alle, der kan og ønsker at bidrage. Et samfund med en befolkning på bare 56.000 sjæle kan ikke overleve, uden at vi etablerer en massiv fællesskabsfølelse.

 

Vi har en lang historie sammen, Danmark og Grønland. Det binder os sammen, fordi vi som folk er vokset sammen. Vi kan ikke længere tale om at være hel grønlænder eller hel dansker i Grønland. Vi er på mange måder - gennem ægteskaber på kryds og tværs - vokset sammen. Men vi kan ikke overleve på gode oplevelser alene. Vi er nødt til at tage fat ved roden af de udfordringer, vi står overfor, og de er mange.

 

Der er en tendens til, at de negative oplevelser i vores samfund kommer til at fylde for meget, fordi vi har store udfordringer på socialområdet, på uddannelsesområdet, med vores sprogdebat og ikke mindst med erhvervsudviklingen, der er gået i stå.

 

Det er mængden af negative oplevelser vi skal arbejde på at reducere ved at stå sammen. Det er temaer som ovenstående, der splitter os og får en negativ effekt på udviklingen.

Vi kan vælge at se på hinanden, som en blandet masse. Det er måske ikke altid så kønt. Men hvis vi kan finde noget ved hinanden, som vi kan genkende, så er det vejen ind til at kunne rumme hinanden. Og vi er nødt til at kunne rumme hinanden, for at kunne fungere som et samlet folk. Vi er så få mennesker, men alligevel placeret midt i en kompliceret verden, at vi ikke når langt uden et sammenhold, der favner alle.

 

Vi skal væk fra denne »dem og os« -tankegang.

Det gælder ikke blot i forholdet mellem danskere og grønlændere. Det er heller ikke Nuuk mod resten af kysten, eller øst mod vest. Det må ikke blive en kamp om opmærksomhed. Opgaven ligger snarere der, hvor vi skal til at vænne os til en gang for alle, at vi er blevet et multikulturelt samfund. Først når vi indser det, kan vi komme til at høste frugterne af fællesskabet.

 

På mange måder er fællesskab også et »samle-tema«, forstået på den måde, at det er noget, som de fleste gerne vil føle - at være en del af noget. At være med i et fællesskab er en positiv følelse for alle, der har prøvet det. Omvendt så er mange af de temaer, der lige nu raser i valgkampen »splitter-temaer«. Vi har behov for mere samling - og mindre splittelse i det grønlandske samfund. Og vi har behov for politikere, der groft sagt har nosserne til at turde gå forrest omkring det at skabe en fællesskabsfølelse i vores langstrakte land med en spredt befolkning.

 

Et andet billede, der repræsenterer den længsel vi her giver udtryk for, er forskellen mellem grøftegravere og brobyggere. Vi savner flere brobyggere blandt de centrale politikere (og på tværs af partierne) og færre grøftegravere. Det er næsten, som om grøftegraveri er blevet en sport blandt politikere i flere partier, for at tydeliggøre forskellene imellem sig i en meget, meget traditionel valgkamp. Nu er det bare ikke tid til mere splittelse, men tid til samling.

 

En af årsagerne til, at vi alligevel modarbejder hinanden gang på gang, er nok manglende selvværd.

Trods det faktum, at der er gået 35 år siden vi fik Hjemmestyre, er der fortsat en økonomisk og administrativ afhængighed af Danmark. Vi har ikke helt lært at stå på egne ben, eller snarere: vi er først ved at lære at stå på egne ben og finde egne løsninger.

 

Vi skal se ind for at kunne tænke frem. Vi skal se på, hvad vi selv kan bidrage med, snarere end hvad andre kan og gør forkert. Så fællesskabsfølelsen er tæt knyttet til selvværdsfølelse. Vi skal være stolte af at tage ansvar for vores eget liv. Først derefter vil det være muligt at opbygge en fællesskabsfølelse på tværs af det grønlandske samfund. Det kræver flere samlere - og færre splittere.